Kina.jpg

Frederiksbergs kinesiske lomme

New China Trading er en lille butik på Gammel Kongevej, der bugner af østerlandske specialiteter. Wen Rui Zhang driver butikken alene, og selvom det er hårdt arbejde, bliver det opvejet af kontakten med kunderne - det er hendes hjertesag, som hun siger. Gennem dem har hun lært at tale dansk, og når man besøger butikken kan man være sikker på at få en lille anekdote, et par gode råd og måske en sang med på vejen.