vesterbro bag facaden

”Vesterbro bag facaden” er en lydvandring som fører dig omkring i Vesterbros spraglede historier og skjulte liv. Gennem ni historier får du en intim oplevelse af de lokales Vesterbro, fortalt med deres egne ord, mens du står lige der hvor historierne foregår. Hør blandt andet hvad der sker i sexshoppen på Istedgade, historien om det sagnomspundne hotel Absalon eller kom ned i kælderen på ungdomsgården og oplev en verden med trolde, orker og magi. 

SÅDAN KOMMER DU PÅ LYDVANDRING:

  • Download kortet over historiernes placering her, eller find en folder på Vesterbros bibliotek. 
  • Hent podcasten ”Vesterbro bag facaden” i iTunes her, eller download historierne nedenfor.
  • Med podcast og kort på din smartphone, kan du begive dig på opdagelse i Vestebros gader og finde skiltene på de afmærkede adresser. Hør en enkelt historie eller alle ni historier, i lige den rækkefølge som passer dig. God tur!

 


intro

Hør om "Vesterbro bag facaden" og hvordan du kommer på lydvandring.


Foto: Karina Blicher

Foto: Karina Blicher

paradisco

I Vesterbros Kulturhus åbnes der op for et brag af en fest, når danseglade voksne svinger hofterne til livlige salsarytmer og discohits.
Adr: Lyrskovsgade 4

Motorious

Der oser af mandehørm og benzin i butikken og motorcykel-hangaround’en som sælger alverdens dimser, reservedele og ting i læder.
Adr: Enghavevej 10

tokyo

Tokyo er Skandinaviens første japanske restaurant. Her har Nakasawe lært danskerne at spise rå fisk og sidde i lotusstilling på gulvet.
Adr: Vesterbrogade 77

vesterbro ungdomsgård

Chips og cola, magi og orker slippes løs, når der spilles rollespil i kælderen på Absalonsgade.
Adr: Absalonsgade 8

Toiletterne

Under asfalten på Vesterbro Torv ligger et 100 år gammelt toilet, hvor stofbrugere og japanske turister er nogle af de faste gæster.
Adr: Vesterbros Torv

Plan e

I den store sexshop bliver der taget kærligt hånd om den brede kundeskare, som køber dildoer og strap-ons til nattens eventyr.
Adr: Istedgade 30

mariakirken

Der bliver ikke set skævt til, at man snorker under gudstjenesten eller beder om et ekstra glas vin til nadveren i den lokale kirke på Vesterbro.
Adr: Istedgade 20

Hotel absalon

Stolte traditioner og stamkunder sætter dagsordenen på hotellet, som familien Nedergaard har drevet i tre generationer.
Adr: Helgolandsgade 15

istedgade møntvask

Den tyske krigsflygtning Hermann Wittenberg har passet vaskeriet i 19 år. Hør ham fortælle sin livshistorie.
Adr: Istedgade 45

”Vesterbro bag facaden” er skabt af mig. Musik: Podington Bear. Projektet er støttet af Vesterbro lokaludvalg, Områdefornyelse Centrale Vesterbro og Kulturanstalten.